Flow sessions, Psykoterapi

flow_sessions

psykoterapi
Forløb med livssamtaler, psykoterapi og coaching. Skab en stærk forbindelse til din indre kerne
og find vej via bevidsthed og compassion.

Udgangspunktet er, hvad der aktuelt fylder og kræver opmærksomhed i dit liv.
Du vil gennem samtaler og terapi opnå nye indsigter på dig selv, viden om din egen psykologi og personlighedsmønstre, og arbejde intensivt med at forløse årsager til dine psykiske og følelsesmæssige udfordringer.

Her arbejder vi med alt det, der er allermest sårbart for dig. Det, som fylder dit liv med ubehag og bekymring. Som stjæler din energi og kalder på din opmærksomhed.

Måske føler du dig udfordret i livet med angst, stress, depression, er i sorg, har traumatiske oplevelser, sygdom og smerter tæt inde på livet. Måske står du midt i en personlig livskrise, er udfordret i dine relationer og skal træffe nogle svære beslutninger. Dit liv kan være præget af selvværdsproblematikker og psykiske diagnoser, eller en øget sensitivitet kan være årsag til din manglende trivsel. Måske har du for en stund tabt retning i livet og har brug for et indre fokus på at mærke dig selv.

Har du brug for et kærligt rum til at forløse og blive guidet skridt for skridt på din indre rejse, så er psykoterapi en både effektiv og nænsom metode. Som støtter dig til at kunne transformere dit liv i dit tempo. Som giver dig både indsigt og udsigt.

Det er vigtigt for mig, at du, hver gang vi mødes, får et dagligt fokuspunkt eller indsatsområde med hjem.

PERSPEKTIVER

Få indblik i psykoterapiens verden og muligheder ..

Hvordan? 

     

Kontakt mig for en gratis afklarende samtale.
Her aftaler vi praktik og booker dine første sessioner.

Jeg kommer meget gerne hjem til dig i dit private hjem eller på din arbejdsplads.
Du er også meget velkommen hos mig, ligesom det er muligt at mødes på dit lokale favoritsted eller et egnet sted i naturen.

Se de mange fleksible muligheder under ASSIST.

60 - 80 minutter

Kr. 900,- pr. session

Ved min. 3 sessioner booket og betalt samlet - kr. 800,- pr. session.

Anbefales til alle køn +15 år

book dine flow-sessions lige her

psykoterapi er en selvkærlig rejse

Vi kan aldrig forberede os på alt, hvad vi vil opleve i livet - hverken det naturlige og cykliske eller ved modstand og traumatiske oplevelser.
Når vi oplever at være blevet skubbet ud af balance af hvilken som helst årsag, eller når vores nærmeste fortæller os, at det er på tide, at der sker en forandring af vores tilstand og adfærd, er dét at få bistand og støtte en hjælp til selvhjælp. At række ud efter hjælp er et tegn på styrke.
Vi behøver nemlig ikke at skulle kæmpe i lang tid og stå alene.
Der er altid en anden mulighed!

Psykoterapi og livssamtale er et både effektivt og selvkærligt valg om at møde dig selv i din smerte, frygt eller modstand - og en vej til at finde tilbage til dit balancerede udgangspunkt gennem et indre lederskab.

Find ind til din kerne - tag et skridt mod mere ro, balance og glæde i dit liv.

DU HAR ALTID FLERE MULIGHEDER ..

Hos mig har du en unik mulighed for follow-ups og støtte i tiden mellem og efter vores forløb med sessioner - dermed kan du optimere
dit udbytte og fastholde dit fokus.

Har du i en kortere eller længere periode brug for en buddy - måske til at dokumentere eller fejre din flotte indsats eller modtage en daglig reminder og opmuntrende sms fra, tilbyder jeg dig den mulighed.

Er dit behov at få sat struktur på din hverdag og indført nye gode rutiner, tilbyder jeg også forskellige muligheder herfor.

Du skaber din virkelighed gennem dét, du tænker, siger og gør hver dag!

Lad os tale om, hvad du har brug for!